Om RMF
Foreningen startede på Århus Universitet under navnet "Studenterforeningen af 1978" og havde primært til formål at arrangere koncerter i Stakladen/Studenternes Hus på Århus Universitet. I 1983 besluttede man at ændre navn til Rytmisk Musikforening (RMF). I tiden efter flyttede man flere og flere koncerter ud til andre steder i byen og gennem tiden har man også været med på tournéer rundt i Danmark. I dag forestår RMF primært opbygningen, afviklingen og nedpilningen af en lang række forskellige kulturelle arrangementer i Århus - koncerter, stand-up, velgørenhedsprojekter, jazz-festival etc. Afviklingen af ovenstående foregår hovedsageligt i Scandinavian Congress Center (SCC), NRGI parken, Musikhuset og Ridehuset. RMFs formål er at fremme musiklivet i Århus. Foreningen er bygget op omkring frivillige medlemmer, som er dem, der nyder godt af foreningens indtægter i form af goder, arrangementer og andre sociale tiltag. Medlemmerne er også med til en gang om året at vælge foreningens bestyrelse der styrer foreningens daglige drift.
|
|